Danske virksomheders forspring inden for digitalisering skrumper

Af Flemming Kjærsdam

Danske virksomheder indtager en førsteplads inden for digitalisering. Men det er en førsteplads, der er under pres, da finske virksomheder har indhentet de danske virksomheder. Det viser "Redegørelse Danmarks digitale vækst 2019” udgivet af Erhvervsministeriet.

Hvis den danske førerposition inden for digitalisering skal bevares, er det vigtigt, at danske virksomheder udnytter de nye disruptive teknologier så som kunstig intelligens og machine learning. Danmark ligger blot nummer 30 inden for investeringer i kunstig intelligens. Især hollandske og svenske og finske virksomheder rykker stærkt i disse år og sætter danske virksomheders digitale forspring under pres.

På regeringens digitale topmøde, som er det første af sin art, fortalte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) om regeringens nationale strategi for udbredelsen af kunstig intelligens. Regeringen investerer i alt 400 mio. kr. i de kommende år.

Se erhvervsminister Rasmus Jarlovs indlæg her:

Rammevilkårene i Danmark er ok
Redegørelsen om Danmarks digitale vækst 2019 viser, at rammevilkårene for danske virksomheder er gode. Der er adgang til hurtigt internet, det offentlige tager imod digitale indberetninger og der er adgang til mange informationer digitalt. Dansk lovgivning er også relativt digitaliseringsklar og ligger godt til sammenlignet med andre lande i Europa.

Dér, hvor det halter, er med anvendelsen af avancerede teknologier – især blandt de små og mellemstore virksomheder – hedder det i redegørelsen. Inden for kunstig intelligens og dataanalyse klarer danske virksomheder sig mindre godt.

Digitalt har talt med erhvervsøkonomisk direktør Søren Gaard, Erhvervsministeriet, om det danske forspring inden for digitalisering, der skrumper ind:

Lyt til podcast med Søren Gaard her:



FAKTATre eksempler på kunstig intelligens i hverdagen

Tidlig cancerdiagnostik på Odense Universitetshospital redder liv
Region Syddanmark arbejder med at anvende kunstig intelligens til hurtigere at diagnosticere kræft. Ved at analysere billeder af kræftceller, kan kunstig intelligens med en vis sandsynlighed sige, om en celle indeholder kræft eller ej. Tidlig diagnosticering gør det muligt at igangsætte behandling hurtigere, og dermed forbedre patientens chance for at overleve. Arbejdet er del af en større satsning på området på Odense Universitetshospital.

Optimering af drikkevandssystemet i Aarhus Kommune
Produktion, behandling og distribution af drikkevand kræver meget energi, hvilket er dyrt og miljøbelastende. Ved hjælp af kunstig intelligens vil Innovationsfondsprojektet CHAIN analysere store mængder data om forbrug af vand til at minimere energiforbruget til pumpning. Det kan også gøre driften mindre miljøbelastende.

Bagage i Københavns Lufthavn
I 2018 kom 30,3 mio. passagerer igennem Københavns Lufthavn. Det var en stigning fra 21,5 mio. i 2010. De mange rejsende betyder mere bagage. Københavns Lufthavn har derfor siden 2016 anvendt kunstig intelligens til at optimere udlevering af bagage. Kunstig intelligens bruges blandt andet til at forudsige, hvor personalet sandsynligvis bedst tømmer fly og sætter kufferter på baggagebånd. Fokus har været på at optimere tidsforbruget. Det har betydet mindre kødannelse og en bedre oplevelse for passagererne.

Kilde: Erhvervsministeriet – National strategi for kunstig intelligens

Tidligere artikelRPA-programmørerne i Frederiksberg Kommune kom i mesterlære
Næste artikelBlockchain kan give borgeren kontrol over egne data
Flemming Kjærsdam er partner og ansvarshavende redaktør på Digitalt