Morten Kjærsgaard (f. 1968)Cand. scient. adm.
Stifter 1999 Magenta
Medstifter og formand for Open Source Leverandørforeningen (OSL) 2003-2010
I valgkampen foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) at indføre et loft over forbruget af eksterne konsulenter i det offentlige. Forslaget blev modtaget med skepsis og decideret foragt – det sidste nok mest af den konsulentbranche, hun vil sætte på offentlig skrump.
Mette Frederiksens udmelding om at indskrænke forbruget af eksterne konsulenter behøver ikke kun at være negativt. Det kan faktisk godt blive en win-win-situation, hvis det gribes intelligent an. For ærlig talt så er det da helt galt, at vi bruger et tocifret milliardbeløb på eksterne konsulenter, der bygger viden op i private virksomheder, mens de leverer deres ydelser til de offentlige myndigheder. Den værdifulde viden om egen ”forretning” bør forblive i den offentlige sektor, så myndighederne i højere grad bliver selvkørende og kan spare på konsulentkronerne.
Og hvordan gør man så det? Svaret er, at det offentlige bruger konsulenter og it, der er baseret på open source, som giver de offentlige myndigheder mulighed for at genbruge og dele it-løsninger. De gør det i USA, de gør det Storbritannien, og de danske kommuner har gjort det i fem år nu: Delt kode og systemer og sparet massevis af skattekroner.
I marts uddelte forhenværende innovationsminister Sophie Løhde (V) Digitaliseringsprisen 2019 til det kommunale OS2-fællesskab i kategorien Genbrug. OS2 fællesskabet er funderet på at dele kompetencer og it-løsninger. Genbrug og recycling på it-området er cirkulær økonomi på den store klinge – her er der virkelig mange penge at spare. Som brødre vi dele.
Fra mit samarbejde med kommunerne kan jeg se, at det handler om 50-60 pct., ja i visse tilfælde helt op til 80 pct. besparelser i forhold til leverancer af konventionelle it-ydelser.
I forbindelse med indstiftelsen af prisen sagde Løhde bl.a. “En af de store udfordringer med digitale løsninger i den offentlige sektor er, at de gode løsninger for sjældent bliver delt og genbrugt på tværs af de offentlige myndigheder. Når én myndighed har udviklet en klog digital løsning, sker det sjældent, at løsningen spreder sig. Vi ser mange eksempler på, at man i stedet går i gang med at opfinde egne løsninger.”
Og det er dumt, at genopfinde den samme dybe tallerken, når man kan spare tid og penge på at dele.
Statslige udgifter
Under Thorning-regeringen (2011-15) lykkedes det at barbere 25 pct. af de statslige udgifter til konsulenter, men beløbet steg hurtigt til samme niveau som før under den daværende Løkke-regering. Det tror jeg ikke nødvendigvis har noget med Løkke og den borgerlige tilgang at gøre. Jeg tror, det handler om, at det ikke blev gjort intelligent og med langsigtede mål for øje. For skal besparelser gøres permanente, skal den forankres i en reel forandring i den offentlige sektor, der skal tage ansvar for deres egne løsninger og afsætte tid og ressourcer til at opbygge og vedligeholde viden. Det er blevet alt for almindeligt at hyre en ekstern konsulent ind, når noget skal analyseres eller udvikles.
Det er i øvrigt pudsigt, at kommunerne kan finde ud af at dele, men at statens institutioner ikke kan. Kommunerne har etableret OS2-fællesskabet, hvor to tredjedele af kommunerne er medlemmer. Kommunerne deler kildekode, udbyder opgaver og etablerer netværksgrupper, der håndterer governance og budgetter til udvikling og vedligeholdelse. Men der findes ikke noget tilsvarende i den statslige sektor.
Jeg har spurgt flere medarbejdere i ministerier og styrelser, og svaret er det samme hver gang. I nedkogt form lyder argumentet: “I staten løser vi alt for forskellige myndighedsopgaver til at kunne dele kode og systemer. Det kan sket ikke lade sig gøre”. Nu har jeg ikke det præcise overblik i forhold til statens it-systemer, men en gennemsnitskommune har 350+ forskellige it-løsninger. Mange af dem er identiske, men endnu flere er forskellige fra kommune til kommune, og mon ikke det samme gælder i staten? Det er de samme systemer til dokumenthåndtering, de samme kontorpakker, de samme journaliserings-leverandører. Og ja, så er der specialsystemer afhængigt af, om det er Søfartsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen. Men der er en fællesmængde, og den kan man dele – og deles om udgifterne til udvikling og vedligeholdelse.
Så Mette Frederiksen kan godt få sin milliardbesparelse på konsulenter. Hun skal bare insistere på, at centraladministrationen begynder at dele erfaringer og it-løsninger. Alt andet vil i øvrigt være dyrt og kortsigtet. Kommunerne har vist vejen.
