Liselotte har en stor passion for at skabe succesfulde forandringer og har de sidste 20 år opbygget erfaringer fra flere hundrede projekter og forandringsinitiativer. Certificerer sideløbende som Advanced Instructor andre i ADKAR®-metoden og er bestyrelsesmedlem i ACMP® - den verdensomspændende forandringslederorganisation.
Batter det at bruge penge på forandringsledelse? Svaret er helt klart ja!
Kan det betale sig at investere i forandringsledelse? Er det ikke bare en fordyrende udgift? Og hvad er forandringsledelse overhovedet?
Måske er du sådan en, som tænker; “Ahhh, den løsning er så fed, at den implementerer sig selv, uden at jeg skal gøre mere. Jeg sender en mail og så kører det”. Eller måske har du fået øje på værdien af forandringsledelse, men har brug for at overbevise interne interessenter og beslutningstagere i organisationen om, at forandringsledelse betaler sig. Uanset dit udgangspunkt, så vil jeg gerne invitere dig til at læse med her. Jeg har nemlig samlet et par argumenter for, hvorfor forandringsledelse betaler sig. Måske du kan bruge et af dem?
Hvad er egentlig forandringsledelse?
Ja, det er et meget godt sted at starte. Eller rettere, hvad er en forandring?
En forandring er at flytte en gruppe medarbejdere, en afdeling eller organisation fra sit nuværende ståsted, gennem en transitionsfase til et ønsket, fremtidigt ståsted. Forandringen kan f.eks. være øget digitalisering af processer og arbejdsgange, nye it-systemer, nye services, en ny strategi eller tilpasning til en ny lov.
Forandringsledelse er de teknikker og greb, som leder den menneskelige side af transitionen - altså får ledere og medarbejdere til at forstå og omfavne forandringen og at de får den nødvendige viden, færdigheder og arbejder på den nye måde, som forandringen kræver.
Og det er, når dette sker - når ledere og medarbejdere i praksis arbejder på den nye måde - at business casen kommer hjem. For det er først her, at forandringen kan sige at være trådt i kraft.
Du kan måle på fremdriften i din forandring
Forandringsledelse er en investering. Det kræver både tid og penge at udføre forandringsledelse. Men det er også en investering i, at de ønskede gevinster kommer hurtigere hjem og i et større omfang og at der dermed kommer 'return on investment'.
Ved at gå struktureret til værks til den menneskelige side af forandringen opnår du nemlig en langt højere grad af adoption af forandringen. Eller sagt på en anden måde; med forandringsledelse får du de fleste med ombord i forandringen og dermed også den ønskede gevinst, uden forandringsledelse risikerer du, at det kun er få, som kan finde ud af at arbejde på den nye måde eller bruge det nye IT-system optimalt.
Der er forskellige måder at måle adoptionsgraden i en forandring på. Du kan fx. måle på:
- - Hvor hurtigt er vi i gang med det nye efter go-live / tager vi løsningen i brug fra dag ét?
- - Hvor mange er gået i gang med at bruge løsningen / bruger alle løsningen?
- - Hvor effektive er vi / bruger alle de nye, smarte funktioner, som letter hverdagen?
Alle tre måder giver dig en indikator på, hvordan det går med forandringen og om der er steder i organisationen, hvor der er behov for mere træning, en klarere definition af roller og ansvar eller noget helt tredje, for at få forandringen til at lykkes.
Det betyder også, at du kan sætte ind dér, hvor der er behov, så du bruger din og organisationens tid effektivt og målrettet - og ikke bare kører en "one-size-fits-all'-løsning ud over alle.
Du får seks gange større effekt
Det er indtil videre kun få virksomheder, der har egne data på, at forandringsledelse batter. De data, vi har, er ”Best Practice” data. Her har Prosci® over de seneste 20 år gentaget et ”Best Practice” studie[1], som viser, at der er en sammenhæng mellem effektiv forandringsledelse og gevinstrealisering.
Seneste undersøgelse viser, at sandsynligheden for at høste gevinsterne stiger seks gange - fra 15 pct. med meget lidt forandringsledelse, til 93 pct. med effektiv forandringsledelse:
Prosci® Best Practice-studier er baseret på deltagernes egen rapportering og dermed kan resultaterne selvfølgelig udfordres. For hvor meget er faktuelle data, hvor meget er oplevet effekt og hvor meget kan siges at stamme direkte fra forandringsledelsesindsatsen?
Det er dog min erfaring, at disse Best Practice resultater stemmer ret godt overens med resultaterne fra de mange forskellige kunder, som vi arbejder med. De projekter, der får koblet forandringsledelse på, kommer langt tættere på det ønskede mål for projektet, end de projekter, der kører uden. Og de når deres mål hurtigere og med mindre modstand i organisationen.
Forandringsledelse er god forretning
Forandringsledelse bliver tit beskyldt for at være en (for) blød disciplin, fordi den har fokus på den menneskelige side af en forandring - og derfor bliver den nedprioriteret eller i værste fald negligeret.
I min optik er forandringsledelse både blød og hård. For den kobler indsigter fra psykologien, sociologien og adfærdsforskningen med et forretningsmæssigt fokus, data og løbende målinger - og dens primære sigte er at sikre en så effektiv implementering af en forandring som muligt.
Det er også derfor, at flere og flere danske virksomheder har fået øjnene op for forandringsledelse. De kan se den forretningsmæssige værdi i at hjælpe deres ledere og medarbejdere mere effektivt gennem det stigende antal af forandringer, som de skal igennem for fortsat at være relevante for deres kunder, deres medarbejdere og kommende ansatte.
De kan se - og ved, at det batter.