Ejvind Jørgensen har en mangeårig baggrund som managementkonsulent og direktør, med fokus på forretningsudvikling og teknologi. Ejvind Jørgensen er formand for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, formand for Teknologiformidlings¬selskabet, medstifter og formand for tænketanken Danmark 3.0 og forfatter til bogen ”Ledelse i d-land - om ledelse på tærsklen til det digitale samfund”. Han er desuden særlig sagkyndig dommer ved Vestre Landsret. I dag er Ejvind Jørgensen strategidirektør og CFO i det børsnoterede selskab cBrain A/S. Bloggen er et udtryk for DANSK IT's udvalg for it i den offentlige sektors holdning.
Danmarks digitale styrker og den mangeårige indsats for at sikre de digitale fundamenter her i landet hjælper os nu til at håndtere coronakrisen bedst muligt. Det understreger behovet for at videreudvikle og styrke de digitale fundamenter yderligere.
Coronakrisen har vendt op og ned på rigtig meget. Og nej, vi kommer ikke til at vende tilbage til status quo. Krisen har på godt og ondt sat en udvikling i gang, som er irreversibel. Lad mig her midt i de udfordringer, Corona har givet os, fokusere på den løftestang for en positiv udvikling, det har for Danmark som d-land.
At Danmark indtog en første plads på FN’s rangliste over de mest digitale lande, når det gælder den offentlige sektor, kunne vi passende starte med at glæde os over. Kombineret med en god økonomi, veluddannet arbejdskraft, som er antiautoritær og innovativ, er det stærkt medvirkende til, at Danmark alt andet lige står væsentlig bedre rustet end så mange andre lande.
Ser vi på den offentlige sektor, har den i forbavsende grad vist sig at have resiliens. Naturligvis på en række områder med lidt lavere omdrejninger, men selv om kontorerne i kommunerne og i statsadministrationen har været stort set tomme, så kører den offentlige sektors governance, sagsbehandling og administration videre. Hvorfor? Fordi den er digital, fordi den bygger på en solid tradition, fordi vi for mange år siden startede med at få styr på vores data, og fordi vi i høj grad har styr på infrastrukturen.
Derfor skal vi styrke de digitale fundamenter
Men – for der er et men. Vi har i Dansk IT, siden vi iværksatte tænketanken Danmark 3.0 i 2009, som resulterede i idérapporten ”Hvornår springer Danmark ud som d-land?”, advokeret for at investere kraftigt i samfundets digitale fundamenter. For som industrisamfundets udvikling i høj grad var baseret på en stærk fysisk infrastruktur som broer, veje, jernbane, el- og vandforsyning etc., så er det digitale samfund – d-land – stærk afhængig af solide veludbyggede digitale fundamenter. Fundamenter, hvorpå private og offentlige virksomheder nemt kan etablere innovative og værdiskabende løsninger, som fungerer 24x7 året rundt.
Digitale fundamenter fordrer nødvendigvis, at staten går foran og tager ansvar og aktivt udstikker retningen. De borger- og virksomhedsvendte løsninger må til gengæld tilvejebringes af myndighederne og de offentlige virksomheder i tæt samarbejde med markedet, men hvor det offentlige tager helt og fuldt ejerskab til deres forretningsprocesser. Det sikrer innovation og værdi, fordi det er tæt på slutbrugerne, for hvem det skal skabe værdi, og det sikrer en offentlig sektor, som er ejer i eget hus.
Ret skal være ret. Inden for de sidste par år er det begyndt at fylde mere i den digitale diskurs udstukket fra f.eks. Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Det er er selvfølgelig positivt. Bedre sent end aldrig. Og det er fem i tolv. For livsnerven i d-land er de digitale fundamenter. Lige fra bredbånd, sikker kommunikation, NemID og Nem-Login over centrale registre som CPR, CVR, BBR til transaktionsregistre som eIndkomst, Datafordeler til at sikre nem adgang og videre til Geodata etc.
Det tager tid og kræver den rette strategi
Digitale fundamenter etableres, som det fremgår af navnet, ikke natten over. Det er samfundets grundlæggende digitale byggesten. Det kræver strategisk tænkning. Det kræver visionær tænkning. Det kræver langsigtede investeringer og mod. Når man er et af de mest digitale lande i verden, kan man jo ikke blot kigge på nabolandene for inspiration. Man må selv gå foran. Og nej - her er ingen snor, der skal klippes over for en smart løsning til borgerne, men til gengæld et lang sejt træk.
Når coronakrisen her kan været godt for noget, så der det fordi den er anskuelsesundervisning for topledere og politikere i, hvad rettidig omhu betyder. Samfundet står og falder med, om vi har styr på vores grundlæggende digitale data og processer, og om de er tilstrækkelige robuste til at kunne håndtere det, vi ikke kender.
Derfor er conorakrisen en øjenåbner, og hvis den kan bruges i den henseende, vil den bringe noget væsentligt og positivt med sig. Et stærkt, robust digitalt fundament har desuden yderligere en upside: det øger et samfunds konkurrenceevne.
Coronakrisen er en øjenåbner
Lad mig slutte klummen med at kippe med flaget til Danmark og danskerne: Jeg glædes over, at en måned med corona har rykket på rigtig mange grænser på den positive måde. Ansættelsessamtaler, medarbejderudviklingssamtaler, sprintmøder, designworkshops, salgs- og inspirationsmøder på topniveau etc. kan nu uden problemer eller protester køre virtuelt. Og vi har sørme også fået en folkeskole, som på kort tid både har opdaget og forstået at udnytte nogle af de mange digitale muligheder. Det kan kun sætte sig som et positivt aftryk på den fremtid, vi ser ind i.
Det, som har bragt os til, hvor vi er i dag, er ikke tilstrækkeligt til at bringe os derhen, hvor vi skal i morgen. Derfor må vi tænke nyt og anderledes. Mere af det samme er ikke løsningen. Coronakrisen skynder på os og kan dermed bidrage til yderligere at åbne op for nye tilgange. En af de afgørende otte lederkompetencer for fremtidens ledere er at kunne se og vælge nye tilgange til at udnytte teknologien, som jeg beskriver i bogen ”Ledelse i d-land – om ledelse på tærsklen til det digitale samfund”.
Der er ikke noget, som ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget.
