Cand. scient. adm. Morten Kjærsgaard (f. 1968)
Stifter 1999 Magenta.
Medstifter og formand for Open Source Leverandørforeningen (OSL) 2003-2010
Hvilke konsekvenser kunne det have haft, hvis beregningerne bag prognoserne for coronasmittede var frigivet som open source?
Hvilke konsekvenser kunne det have haft, hvis beregningerne bag prognoserne for coronasmittede var frigivet som open source? Spørgsmålet er temmelig interessant, især fra et økonomisk perspektiv. Her midt i maj viser det sig, at Statens Serum Instituts (SSI) prognoser fra først i april – altså for seks uger siden - var alt for pessimistiske. SSI vurderede, at der i første halvdel af maj dagligt ville være mellem 124 og 735 coronapatienter på landets intensivafdelinger. Det var oven i købet under den forudsætning, at borgerne blev ved med at holde afstand.
Nu er vi så midt i maj, og det højeste antal intensivpatienter på en enkelt dag i maj har været 62. Og nu er tallet under 40, altså meget langt fra selv den mest optimistiske beregning på 124 coronapatienter på intensivafdelingerne.
Det var rapporten fra SSI, der dannede grundlag for politikernes beslutning om genåbningen af samfundet, der startede i april. Der er næppe tvivl om, at de pessimistiske prognoser fik politikerne til at åbne samfundet langsommere op, end hvad der ville have været muligt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det har uden tvivl kostet rigtig mange indtægter for os allesammen, at rapporten fra SSI ramte helt uden for skiven. Hastigheden, hvormed vi lukker op, betyder rigtig meget for det antal arbejdspladser, vi mister - og for antallet af konkurser - især blandt mange små og mellemstore virksomheder og i særlige sektorer.
Jeg er helt med på, at der er masser af usikkerhed, og jeg forstår også godt, at vi ikke har prøvet det her før, så det er svært at beregne smittetryk, antal indlagte, respiratorpatienter osv. Men når man befinder sig i den slags situationer med mange ubekendte, så kan man overordnet følge to veje:
De to veje
Den første vej - den regeringen valgte - at holde data tæt til kroppen og lade de udvalgte eksperter foretage beregningerne i et lukket rum uden at give andre mulighed for at kigge over skulderen og stille spørgsmål, kommentere eller komme med alternative forslag.
Den anden vej - den regeringen IKKE valgte - at lægge data og beregningsmodeller åbent frem (open source), så uafhængige forskere kan faktatjekke og levere en substans-kritik af beregningerne, og hvor alle kan se de antagelser, som modellerne baserer sig på.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, udtrykte det bramfrit i Politiken (12/5-20): "Forskning udvikler sig ved, at du hele tiden har andre, som kigger dig over skulderen. Det kan være skide ubehageligt, men det kan jo være meget godt, når der er nogen, der opdager fejl eller mangler«.
Det er jo præcis sådan, open source fungerer: Er du ikke vant til at arbejde med åben kode, så er det rigtig ubehageligt, at andre kan gå dit arbejde efter i sømmene. Men grunden til, at open source vinder frem, som vi er vidner til i disse år, er at mange øjne ser bedre end få, og at samarbejde og samskabelse er en gevinst for samfundet. Myten om den enlige geniale programmør, der klarer ærterne uden indblanding fra de uvidende idioter, der bare forstyrrer med deres dumme forslag, er netop bare - en myte.
Ligesom med kode vil det også forbedre beregninger og modeller, hvis vi ved, hvordan de er udarbejdet, for så kan andre bidrage med forslag til at gøre modellerne bedre og mere præcise.
Det er nøjagtig den samme diskussion, vi har omkring Finansministeriets regnemodeller, som et stigende antal politikere slår til lyd for at lægge frem. Den franske superstar blandt økonomer Thomas Piketty er blandt de stærkeste fortalere for at åbne de økonomiske regnemodeller op, for hvordan skal personer uden for inderkredsen kunne diskutere prognoser og beregninger, hvis ikke man kender forudsætningerne? Men det er for vidtgående at komme ind på her. Det må blive et andet blogindlæg en anden god gang...
Afslutningsvis tilbage til COVID19-situationen: Vi har brugt uhyggelig mange ressourcer på at holde skoler lukket og på at have en meget høj overkapacitet på de covid-afsnit, der blev oprettet, og som trak ressourcer væk fra de øvrige enheder på hospitalerne. Skolelukningen var ekstra økonomisk dyr, fordi forældrene kun var i stand til at arbejde på reduceret niveau, og den var menneskeligt 'dyr' for mange børn i udsatte familier, der ikke kunne møde de personer, der normalt aflaster dem. Med bedre beregningsmodeller kunne vi have udnyttet samfundets (begrænsede) ressourcer bedre og givet tusindvis af børn et bedre liv.
Så derfor: Open source er ikke kun relevant for it-udvikling. Det kan udbredes til alle væsentlige områder i samfundet og skabe mere transparens i den demokratiske debat.
