Flemming Heilberg, Advokatfirmaet Flemming Heilberg. Rådgiver om IT-kontrakter, databeskyttelse, forvaltningsret og ansættelsesret.Er bl.a. databeskyttelsesrådgiver for to statslige institutioner på undervisningsområdet. Tidligere chefforhandler hos Kombit og kontorchef hos KL.
Blogindlægget ”Digital forvaltning eller forvirring” beskrev nogle af årsagerne til, hvorfor digitalisering af offentlige opgaver er så komplekst. En af årsagerne er den generelle forvaltningsret, hvis kilder kan være svært tilgængelige og hvis betydning varierer, alt efter om der er tale om arbejdsgange, hvor den offentlige myndighed træffer afgørelser eller driver forvaltningsvirksomhed.
Sammen med forvaltningsretten gælder reglerne om beskyttelse af persondata. Oveni kommer så den særlovgivning, der gælder for det forvaltningsområde, som det konkrete digitaliseringsprojekt handler om.
Her følger fire spørgsmål, som har til formål at gøre projektlederen i stand til at tage temperaturen på, om projektet er på rette spor med hensyn til forvaltningsretten. Det er nødvendigt, at enhver projekt-ejer stiller disse fire spørgsmål tidligt og finder de rigtige svar.
- Tager digitaliseringsprojektet højde for, at det altid er myndigheden, der har ansvaret for, at forvaltningsretten er overholdt?
Det er sædvanligt, at danske it-kontrakter placerer ansvaret for it-løsningens lovlighed hos leverandøren. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er myndigheden, som vil være genstand for eventuel kritik fra Folketingets Ombudsmand, det kommunale tilsyn eller lignende.
Det er måske på tide at overveje, om de danske it-kontraktstandarder tager tilstrækkelig højde for offentlige myndigheders ansvarsforhold? Og om alle offentlige indkøbere og private leverandører er modne nok til at håndtere det korrekt?
- Vedrører den planlagte digitaliseringsopgave myndighedsudøvelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed?
Hvis de opgaver, som skal digitaliseres, drejer sig om, at myndigheden skal give tilladelser, udstede forbud, visitere bistand eller på andre måder træffe afgørelser, træder en række af forvaltningslovens bestemmelser i funktion. Det handler f.eks. om høring, partsaktindsigt, begrundelse og retten til partsrepræsentation.Hvis den digitale løsning ikke rummer mulighed for, at borgeren kan gøre brug af disse rettigheder, kan konsekvensen blive ugyldighed for de trufne afgørelser.
Er der tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor der ikke træffes afgørelser, er forvaltningsretten stadig vigtig, men meget er mere enkelt.
- Er det en del af businesscasen for digitaliseringsopgaven, at de arbejdsgange, der følger af forvaltningsretten, stadig skal følges, når digitaliseringen er gennemført?Digitalisering handler bl.a. om at høste fordelene ved at standardisere og masseproducere. I modsætning hertil er forvaltningsrettens formål at sikre konkret korrekte afgørelser i hver enkelt sag. Heri ligger en modsætning, som ikke er uoverkommelig, men som kræver nøje overvejelser om, hvorvidt det er muligt at høste digitaliseringsfordelene.
- Hvilke regler skal man være opmærksom på?
Det er vanskeligt for både ordregivere og leverandører at danne sig et overblik over, hvilke forvaltningsregler man skal være opmærksom på, når man overvejer digitalisering.
Folketingets Ombudsmand har i notatet ” Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer ”, der løbende opdateres, givet en hjælpende hånd. Notatet kan findes her:
http://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/generelle_forvaltningsretlige_krav_til_offentlige_it-systemer/
Kan man svare på de fire spørgsmål ovenfor, er man godt på vej. Hvis ikke, bør man gå tilbage i planlægningsfasen og inddrage juridiske kompetencer.
Flemming Heilbergs første blog:
https://www.digitalt.dk/2020/01/30/digital-forvaltning-eller-digital-forvirring/
