Civilingeniør Torben Rune, founder af Teleanalyse Aps
- Torben Rune dækker med sin teletekniske baggrund et bredt spekter af teknologisk rådgivning inden for telekommunikation. Torben Rune er medlem af Dansk Industri's udvalg for telepolitik.
Torben Rune er tilknyttet undervisningsministeriets censorkorps, og har gennem årene medvirket i tusindvis af eksaminationer på videregående IT uddannelser. Torben Rune er desuden forfatter til en række tekniske artikler om bl.a. trådløs kommunikation, brug af bredbåndsteknologi, betalingsformidling og liberalisering af telesektoren..
Næste gang din telefon ringer, og du trykker på det grønne telefonrør for at svare, så er det der gør samtalen mulig, en kæde af mange årtiers udvikling og mange millioner af timers hårdt ingeniørarbejde. For lige så enkelt det er at bruge telefonen, lige så kompliceret er dét, der foregår inden i den.
Når din telefon virker som den gør, er det fordi den er standardiseret. Faktisk er telefonen så standardiseret, at den virker overalt i verden, og den virker uanset om der står Apple, Samsung, Huawei, Nokia, eller noget som helst andet på den. Den standard, telefonen bruger, er international og producenterne er forpligtet til at bruge den - standarden kaldes faktisk for en juridisk standard (eller "de jure" standard) fordi det er ulovligt at bruge telefoner, som ikke opfylder den.
Til gengæld kan producenten frit vælge, hvilket styresystem telefonen skal bruge. Apple iOS, Android, Windows eller et helt tredje operativsystem. Styresystemet er ikke juridisk standardiseret, selv om iOS og de andre jo på sin vis også er standardiserede - de er markedsstandarder (eller "de facto" standarder).
Konkurrence mellem producenter
De mange telefonproducenter konkurrerer med hinanden om at skabe de lækreste, de bedste, de hurtigste, de pæneste telefoner for at lokke forbrugere til at købe dem. De gør det ved at konkurrere på markedsstandarder - de kan ikke konkurrere på de juridiske standarder, da de er ens for alle.
Eller gør de? Det interessante er, at alle mobilproducenterne også i større eller mindre grad deltager i udformningen af de juridiske standarder. På den måde får de indflydelse på, hvordan den færdige standard kommer til at se ud, og de vil - når de skal producere telefoner, kende alle detaljerne, så de kan komme hurtigt ud på markedet med nye modeller.
Jo mere kompliceret en juridisk standard er, desto større betydning har det at deltage i dens udformning. 5G er i dag den mest komplicerede kommunikationsstandard der findes - overhovedet. Den er langt mere kompleks end tidligere generationers standarder, og er resultatet af mange millioner timers ingeniørarbejde. Og så er den end ikke halvt færdig - der er mange års udvikling tilbage, før alle de dele af 5G, som vi taler om i dag, er klar.
Konkurrerer på juridiske standarder
Selv om alle producenter skal følge den samme juridiske standard, og dermed er stillet lige i konkurrencen, så stiger konkurrencen lige præcis på det område. Det hænger sammen med, at en producents muligheder for at udvikle og markedsføre nye smarte telefoner i høj grad afhænger af, hvor grundigt forarbejdet med den juridiske standard er. Faktisk er udviklingen på netop 5G så kraftig, at mange producenter nu reelt udvikler produkterne før standarden er godkendt, i håbet om, at det netop bliver producentens eget forslag der godkendes i den endelige standard.
På den måde smelter udviklingen af juridiske standarder sammen med konkurrencen om kunderne - for hvilke kunder gider at købe en telefon som ikke er fremtidssikret, og som f.eks. ikke kan udnytte de nye høje hastigheder i 5G.
Selv om konkurrenterne kommer med telefoner der kan nøjagtig det samme, blot måneder eller år efter, så er den juridiske standard nu blevet en konkurrenceparameter - alene i kraft af tidsfaktoren og kompleksiteten giver den, der er bedst inde i "stoffet", den største markedsfordel.
Handelskrigen er begyndt
En sådan konkurrencesituation er naturligvis ubehagelig for de producenter, som ikke er med forrest i udviklingen. For umiddelbart er den eneste løsning for dem at bringe sig på omgangshøjde. Det er dyrt, og det tager tid.
Men der er en mulighed mere, som er set gennem årene på forskellige markeder. Kan man rejse tvivl om konkurrentens produkt, hensigter eller pålidelighed, influerer det direkte på kundernes valg ved et køb. Om tvivlen er berettiget eller ej er i den sammenhæng underordnet, fordi dens formål er at begrænse konkurrentens fordel i markedet.
Udelukkes man som leverandør fra bestemte markeder, hjælper det måske nok i en periode på de lokale producenters omsætning, men i telesektoren er det en skidt idé. For producenterne fortsætter med at udvikle produkter, som så - over tid - vil få andre mere avancerede egenskaber, som så kun kan bruges i de markeder hvor producenten frit kan sælge sit udstyr.
Tilbage til fortiden
At det er en rigtig dårlig idé, forstærkes af, at selv om mobilt udstyr begrænses på visse markeder, vil forbrugerne fortsat have behov for at kunne bruge telefonen overalt. Samtidig kan det ikke udelukkes, at konkurrencefordelen ved at være forrest også kan give de lande, der bruger den en fordel i andre sektorer, så man pludselig står med øget konkurrence i andre brancher, f.eks. når det gælder produktion, selvkørende biler, robotteknologi, fjernstyring osv.
Det mest ulykkelige vil være, om begrænsningerne fører til, at vi som forbrugere igen må konstatere, at vores telefoner ikke virker, når vi rejser hvorhen vi vil, at flere lokale industrier mister konkurrencefordele til mere avancerede telelande, og at international kommunikation igen bliver noget som regeringer, stater og embedsmænd blander sig i. Med andre ord, en situation der på mange måder kan minde om telemarkedet før liberaliseringen i 1990´erne- og det er altså ikke noget at stræbe efter.
Mere forskning og udvikling
Den bedste løsning er naturligvis, at producenterne samarbejder om de juridiske standarder. De producenter, som er bagud, må sørge for at bringe sig selv op i øjenhøjde, ved både at investere mere i forskning og udvikling, ved at deltage langt mere intenst i standardiseringsarbejdet, og ikke mindst ved hele tiden at udnytte de muligheder der er for samarbejde med andre, f.eks. uddannelsesinstitutioner og forskningsprojekter nationalt og internationalt.
I Danmark er det godt at se, at Industriens Fond netop har bevilget 3 mio. kr. til et nyt projekt, hvor virksomheder i langt større omfang kommer til at eksperimentere med 5G og andre trådløse kommunikationsteknologier, der kan effektivisere produktionen og skabe grundlaget for fremtidens vækst og innovation. Den tyske regering har ligeledes i et samarbejde med Fraunhofer IPT og Ericsson afsat hvad der svarer til godt 46 mio. kr. til forskning i projektet "5G-Industry Campus Europe". Og andre steder i EU afsættes tilsvarende midler til forskning og udvikling - glædeligt, og i højeste grad nødvendigt.
Lad os håbe, at tendensen i mere forskning og udvikling fortsætter, og at telemarkedet også i fremtiden får lov at fungere frit og uden politisk indblanding.
