Civilingeniør Torben Rune, founder af Teleanalyse Aps
- Torben Rune dækker med sin teletekniske baggrund et bredt spekter af teknologisk rådgivning inden for telekommunikation. Torben Rune er medlem af Dansk Industri's udvalg for telepolitik.
Torben Rune er tilknyttet undervisningsministeriets censorkorps, og har gennem årene medvirket i tusindvis af eksaminationer på videregående IT uddannelser. Torben Rune er desuden forfatter til en række tekniske artikler om bl.a. trådløs kommunikation, brug af bredbåndsteknologi, betalingsformidling og liberalisering af telesektoren..
De danske mobilselskaber er i fuld gang med at rulle 5G ud i Danmark, og det går fint - sådan da. For de "rigtige" 5G frekvenser venter stadig på den auktion, som skal sikre, at selskaberne får brugsretten til dem i den næste mange år.
Så indtil videre må man rulle 5G ud på frekvenser under 3,5 GHz. Det er som at bygge en supertanker i en svømmepøl - noget af en udfordring.
Frekvensauktion på stand-by
Energistyrelsen er i gang med at forberede auktion over frekvensbåndene 1500 MHz, 2100 MHz, 3,5 GHz og 26 GHz- samt dele af 2300 MHz-frekvensbåndet, og det har styrelsen været i et stykke tid nu.
Faktisk var planen, at auktionen skulle være gennemført inden udgangen af 2020, men i september skrev styrelsen pludseligt - og uden nogen egentlig begrundelse - at tidsplanen nu var rykket til Marts 2021.
En lignende forsinkelse så vi i 2018, da de første 5G licenser skulle på auktion, men i modsætning til dengang, står mobilselskaberne i dag og mangler de aller vigtigste frekvenser til 5G.
Forsinkelse giver problemer
Jeg kan selvfølgelig kun gætte på, hvorfor Energistyrelsen forsinker den måske vigtigste frekvensauktion, men at årsagen er vigtig er indlysende. Det koster både selskaberne millioner at vente, samtidig med at stort set alle lande omkring os spurter af sted på 5G.
Mit gæt er, at den hårde nød, som Energistyrelsen skal knække, handler om de såkaldte private 5G net. Det er lukkede netværk, som virksomheder kan bruge internt i f.eks. en fabrikshal eller på en havnekaj til at styre industrirobotter og kraner med. Sådanne net skal ikke kobles til andre net eller til et teleselskabs systemer, men fungerer frit og isoleret hos den enkelte virksomhed. Styrelsen står overfor to udfordringer:
1) Hvilke frekvenser skal reserveres til dette formål,
2) og hvad skal de koste.
Begge spørgsmål har helt afgørende indflydelse på den pris, Staten kan forvente at få ind ved auktionen. Kan man sælge størsteparten af de frekvenser på auktion til mobilselskaberne, bliver prisen naturligvis langt højere end hvis man åbner for, at brugerne selv kan købe en lokal licens til sit eget private net.
Omvendt er hovedpinen, at hvis man afskærer danske virksomheder fra selv at bygge 5G net, så risikerer udviklingen på industriel 5G i Danmark til at gå i stå.
Ingen virksomhed ønsker at lade dele af sit produktionsanlæg - f.eks. industrirobotter - være afhængig af at andet selskabs net - og specielt ikke et teleselskabs net, hvis øvrige netværk en privat virksomhed ikke ønsker en sammenblanding med - også selv om sammenblandingen kan ske via såkaldt slicing (dvs. reservation af et mindre frekvensområde i mobilselskabets licenserede frekvensbånd).
Situationen udvikler sig kritisk
For den almindelige forbruger har forsinkelsen på 5G næppe nogen større effekt. Antallet af tilgængelige 5G telefonmodeller er stadig begrænset, og prisen for dem har endnu ikke nået et niveau som den almindelige forbruger kan acceptere - navnlig set i lyset af, at man i første omgang egentlig ikke rigtig får andet og mere end det man har i forvejen på 4G.
Men for de industrielle anvendelser af 5G er situationen i Danmark her pr. oktober 2020 kritisk. Ingen danske virksomheder er selv gået i gang med 5G. De få tiltag som findes, er alle baseret på samarbejder mellem industrien og mobilselskaberne. Det er der ikke noget galt i, men problemet er, at det ikke giver virksomhederne mulighed for at opbygge erfaringer i de private 5G net.
Og hvad værre er: Den del af den danske industri - underleverandørerne - som skal udvikle udstyr til brug i de private 5G net kan ikke komme igang. For selv om Energistyrelsen har stillet gratis forsøgsfrekvenser til rådighed i 3,5 GHz området, kan man ikke starte før man med sikkerhed ved, hvilke frekvensbånd der er tiltænkt til anvendelsen.
Vi er bagud i både tid og på point
Forsinkelsen på 5G i Danmark står i skærende kontrast til det samarbejde som de nordiske statsministre meldte ud i November 2019. Her sagde pressemeddelelsen: "De nordiske statsministre vil fremskynde udbygningen af 5G.
En ny analyse peger på, hvad der skal til for at sikre, at Norden når målsætningen om at blive førende inden for udnyttelse af 5G-teknologi. "Norge og Sverige er allerede i gang med 3,5 GHz 5G og private 5G net. Faktisk er Sverige gået videre, og undersøger i øjeblikket hvordan man kan lave landsdækkende private 5G net. I det perspektiv er Danmark bagud på både politiske point og på tid, og man må nok erkende, at Danmark kan skyde en hvid pind efter at "blive førende inden for udnyttelsen af 5G".
Samtidig kæmper de danske mobilselskaber med at få udskiftet en betydelig mængde udstyr fra kinesiske Huawei - en udskiftning, som både vil påvirke de kørende 4G netværk, og som bestemt ikke gavner udrulningen af 5G.
Resten af Europa er i gang
I Tyskland og England har man været i gang i et par år, og den første 5G styrede robotfabrik er ved at starte op hos BMW (se: https://enterpriseiotinsights.com/20200326/channels/news/bmw-to-apply-for-ad-hoc-private-5g-spectrum-through-2020 ).
32 andre tyske virksomheder har ansøgt om at kunne anvende private 5G net, heriblandt Bosch, BASF, Lufthansa, Siemens og Volkswagen.
Ifølge The European 5G Observatory skiller Danmark sig nu markant ud og er sammen med Estland, Malta og Slovakiet. De eneste lande, som endnu ikke har igangsat auktionen over det vigtige 3,4 til 3,8 GHz frekvensbånd.
I Østrig, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Spanien, England og Schweiz har man allerede afsluttet auktionerne - i nogle af landene allerede tilbage i 2017 og 2018. Hele listen, som også indeholder status på andet end 3,5 GHz frekvenserne, kan ses her: https://5gobservatory.eu/5g-spectrum/national-5g-spectrum-assignment/
Håb forude
Hvad forsinkelsen i Energistyrelsen reelt skyldes vides ikke, men resten af Europa har formået at få auktionerne til at køre planmæssigt. Det kan heller ikke skyldes en overvældende interesse i forbindelse med den høring styrelsen gennemførte op til auktionen - her fik man to svar, et fra TDC på et beskedent antal sider, og et på en enkelt side fra en bruger.
Senest har styrelsen så besluttet at gennemføre en høring blandt nogle af landets kommuner. Heller ikke den kan forklare forsinkelsen, da svarfristen var i starten af oktober i år. Styrelsen havde endda gjort det enkelt for kommunerne at svare, idet man på forhånd havde indikeret et bestemt fastsat areal som potentiel kandidat til et dækningskrav i auktionen. Mit gæt er, at de fleste af disse høringssvar har været under en side.
Men der er håb forude, og på et tidspunkt får Danmark også sine "rigtige" 5G frekvenser auktioneret, så teleselskaberne kan rulle højkapacitets 5G net ud. I mellemtiden må både industri og almindelige brugere så nøjes med et 5G der ydelsesmæssigt er på højde med en halvgammel 4G telefon.
