Henrik Granau er en erfaren IT-leder, der deltager i en række internationale fora med standardisering og udvikling af Best Practices inden for trådløs identifikation og automatisk datafangst.Uanset om vi ønsker at tage springet med kunstig intelligens (AI/Machine Learning) til at øge kvaliteten i vores beslutninger, eller om vi kan klare os uden, så bliver beslutningerne ikke bedre end det foreliggende datagrundlag. Datagrundlaget er forudsætningen for at skabe værdi i virksomheden med digitalisering.
Der bliver talt meget om behovet for digitalisering – og især små og mellemstore produktionsvirksomheder må høre for, at de befinder sig i en risikabel situation. Politikere og brancheorganisationer benytter enhver given lejlighed til at pointere behovet for øget digitalisering af især Danmarks små og mellemstore virksomheder (senest med SMV Danmarks opråb om manglende initiativ i virksomhederne). Digitaliseringen er en præmis for at øge Danmarks konkurrenceevne, velfærdssystem og for at skabe vækst i samfundet.
Men når en virksomhed forsøger at tage proppen af ”digitaliserings-flasken”, så vælter det ud med ”Industri 4.0”/”IoT”/”IIoT”/”Machine Learning”/”AI”/”Digital twins”/”Augmented Reality”/”Virtual Reality”/”Big Data”/”Edge computing”/”Cloud Services” osv. osv. – ”I skal disrupte jer selv før andre gør det!”
Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og er man ikke gået ombord på eksprestoget, så kan det være fuldstændigt uoverskueligt at se, hvordan man kan komme med.
I produktionsvirksomhederne har automatisering længe været et fokusområde; robotter og sensorer mv. har effektiviseret produktionen samtidig med, at kvaliteten er blevet øget. Ved brug af data fra sensorer, der måler på produktionsapparatets tilstand, kan en nødvendig service forudses og et uforudset, ikke-planlagt og dyrt driftsstop undgås. Det er et super godt eksempel, som det er nemt at forstå fordelene ved.
Tænk så dette eksempel videre; Hvis nu vi automatisk fik opsamlet data om, hvor vores materialer, råvarer og færdigvarer befinder sig – på virksomhedens domicil eller på vej fra leverandører eller på vej til kunder. Hvis vi også altid vidste præcist, hvor vores værktøjer og hjælpemidler befinder sig – og hvis vi vidste hvor kollegerne er ….
Vi kalder det fuld transparens og det hele starter med automatisk datafangst – fundamentet for digitalisering af virksomheden.
Sensorer og unikt ID
Sensorer kan levere målinger på temperatur, rystelser, fugtighed, position og meget andet, men for at skabe fuld transparens skal vi også have et unikt ID for alle varer, materialer, hjælpemidler, produktionsapparat, containere, transportkasser, lokationer, personer. Med alle de enheder, der flytter sig (og det er de fleste), så taler vi om ’tracking and tracing’.
Man kan selv vælge at konstruere sit eget system for unikke ID’er eller man kan vælge at følge internationale standarder, der i mange tilfælde kan garantere globalt unikke ID’er - men i de fleste tilfælde er det bedst at tage udgangspunkt i kravene/ønsker/udvikling hos de vigtigste kunder og samarbejdspartnere.
Et unikt ID skal kunne fanges automatisk, hvilket typisk kan ske ved scanning af en stregkode, en QR-kode, en RFID-tag, en Bluetooth beacon eller en anden type af ’IoT device’ – eller som eks. Amazon gør det ved brug af avanceret camera-teknologi i deres Amazon Go butikker (video-genkendelse som også skulle være ganske udbredt i Kina).
Automatisk identifikation og datafangst (på engelsk AIDC for Automatic Identification and Data Capture) er et helt univers af teknologier, standarder og nummer-systemer. Der er endda standarder helt op til en database, der indeholder alle registrerede ’observationer’; HVAD er identificeret HVOR og HVORNÅR – man kan altså købe standardiserede produkter, der giver hele datagrundlaget for at kunne komme videre med digitaliseringen. De fleste kender bare ikke til AIDC-universet, eller de har misforstået det som ’stregkoder har jo ikke noget med digitalisering at gøre’.
Personligt vil jeg gerne bidrage til at danske virksomheder får et bedre kendskab til AIDC som fundamentet for digitalisering af virksomheden. Jeg har gennem de sidste 15 år fået kendskab til mange virksomheder, der med afsæt i AIDC er kommet langt i digitaliseringen af deres virksomhed.
Inden for mange brancher har vi danske frontløber-virksomheder, mens vi i andre brancher er nødt til at søge til udlandet for at få inspirationen – men langt de fleste virksomheder, både danske og internationale, er meget villige til at dele deres erfaringer med AIDC.
Det tematiske netværk ’RFID i Danmark’ og AIM Global’s danske afdeling, AIM Denmark, er gået sammen om at etablere et nyt dansk fagligt netværk for AIDC. Om alt går vel og covid-19 situationen tillader det, så er det planen at arrangere konferencer, seminarer, webinarer mv. i 2021 – alt sammen med fokus på at virksomheder deler ud af deres erfaringer med etablering af AIDC som fundamentet for digitaliseringen i deres virksomhed.
