Digitaliseringsdirektør Hans Jayatissa, KMD, er en erfaren herre med stor viden om de nye teknologier, som kunstig intelligens, machine learning og blockchain.
Han har siden foråret 2017 arbejdet i KMD, hvor han har ansvaret for at opbygge og drive KMD's Office of Technology-enhed.
Hans Jayatissa er uddannet cand.scient i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet i 1994 og har en MBA fra Henley Business School (2006).
I sin fritid er han bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub og han har i skrivende stund besøgt 82 lande.
Oven på de seneste optøjer i ind- og udland med hooligans, der trænger ind på stadions trods karantæne, bør vi overveje at kigge mere seriøst på muligheden for at ændre lovgivningen for ansigtsgenkendelse på offentlige steder. Ved at tillade ansigtsgenkendelse i konkrete situationer, kan vi optimere politiets arbejde og øge danskernes sikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at det sker på en etisk forsvarlig måde, så vi fortsat sikrer den høje tryghed og tillid til det offentlige system i Danmark.
Jeg vil foreslå, at vi kigger mod Holland og lader os inspirere af, hvordan deres politi anvender ansigtsgenkendelse i deres arbejde. De har en særlig politienhed for ansigtsgenkendelse, der består af 80 mand, der er trænet til at bruge teknologien og som de eneste, der må bruge det værktøj. Ligeledes har de etableret en række vilkår, herunder fokus på menneskerettigheder og transparens, som er med til at sikre, at teknologien bliver anvendt til korrekt formål og ikke misbrugt. De anvendte teknikker er samtidig med til at sikre, at mængden af fejl og bias mindskes, hvorfor politienheden f.eks. får minimal information på forhånd om de personer, som de skal efterforske ved brug af teknologien. Den hollandske enhed er stablet på benene i et forsøg i samarbejde med Interpol. Deres erfaringer kan vi også få kæmpe gavn af her i Danmark.
I dag er det ikke tilladt for det danske politi at benytte ansigtsgenkendelse som en del af deres opklarings- og efterforskningsmetoder, hvilket i praksis betyder, at efterforskere manuelt sidder og bruger enormt mange arbejdstimer på at gennemse videooptagelser. Ved at tillade ansigtsgenkendelse vil politiets arbejde således blive effektiviseret. Samtidigt vil mængden af fejl eller ubevidste bias, som kan forekomme ved den nuværende model, minimeres. Værktøjet ville derfor med fordel kunne bruges i forbindelse med hooliganuroligheder, gadeoverfald eller terrorsager.
Hooligans
Hvis vi ønsker at bruge ansigtsgenkendelse retroperspektivt til f.eks. at opklare videooptagelser af uroligheder med hooligans foran stadions, så kan vi 1:1 anvende samme model med en særlig uddannet enhed for ansigtsgenkendelse, som Holland har implementeret. Vi bør dog også være klar over, at der er en vis mængde af etiske overvejelser og betænkeligheder blandt befolkningen, som vi skal adressere ved at tillade ansigtsgenkendelse i konkrete situationer.
I spørgsmålet om, hvorvidt danskerne er klar til, at ansigtsgenkendelse bliver brugt til overvågning af offentlige steder, er der opbakning fra over halvdelen af respondenterne (56 pct.). Ser man udelukkende på gruppen af respondenter, der er for brugen af ansigtsgenkendelse til overvågning af offentlige steder, er der tæt på fuldstændig opbakning til, at politiet anvender teknologien til at undgå og opklare en bred række af kriminalitetstyper, samt finde savnede eller efterlyste personer. Det er en af konklusionerne fra den seneste KMD analyse fra september 2022, om danskernes holdninger til ansigtsgenkendelse baseret på 2.000 danske respondenters erfaringer og viden om teknologien.
Samtidig fremgår det også i analysen, at der er en række betænkeligheder blandt befolkningen ved at indføre teknologien, hvor de mest markante er, hvad der sker med billederne, og hvad eventuelle private virksomheder bruger teknologien til. Disse bekymringer bør vi tage alvorligt og adressere, hvorfor jeg også mener, at det er nødvendigt, at vi anvender samme regulering i forhold til anvendelsen af ansigtsgenkendelse, som Holland har gjort. Tilliden til det offentlige og de digitale løsninger er høj i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at vi tager danskernes bekymringer om ansigtsgenkendelse alvorligt, så vi sikrer, at der fortsat er tillid til udvikling og brugen af ansigtsgenkendelse, da høj tillid er en forudsætning for en effektiv offentlig digitalisering.
Såfremt Danmark skal forblive på forkant med sikkerhedstruslerne, skal vi tage den nyeste teknologi i brug. Vi skal i højere grad udnytte potentialet gemt i digitale kriminalitetsværn, som f.eks. ansigtsgenkendelse, til at assistere de mennesker, som hver dag arbejder hårdt for at give os andre sikkerhed og tryghed. Samtidig bør vi være bevidste om teknologien og det ansvar, som fører med, så vi er sikre på, at anvendelsen sker på en etisk korrekt og sikker måde.
KMD Analyse har undersøgt den danske befolknings holdninger til ansigtsgenkendelse. KMD undersøgte det også i 2020 og den nye rapport fra september 2022 viser, at danskerne i højere grad end hidtil benytter sig af ansigtsgenkendelse i hverdagen.
To ud af tre danskere har nemlig været i situationer, hvor ansigtsgenkendelse benyttes, sammenlignet med tallene fra 2020, hvor det blot var halvdelen af danskerne.
Udviklingen er især markant, når der kommer til danskernes brug af personlige apparater som mobiltelefoner og bærbare computere eller adgangen til digitale platforme som webbanker, sundhedstjenester og digitale postkasser.
"Halvdelen af danskerne har oplevet at bruge ansigtsgenkendelse til at logge ind på fx mobiltelefoner og en tredjedel har brugt det til at komme ind på digitale platforme. Det er en meget markant udvikling på blot to år, og fortæller selvfølgelig noget om, hvordan teknologien udvikler sig, men også at danskerne kan se fordelene i at bruge denne form for teknologi til at gøre småting i hverdagen nemmere," siger Hans Jayatissa.
